Mine værktøjer
Du er her: Forside 65-Ferie Prag
Bestilling

Bestil katalog og
rejser på telefon:

48 30 15 22

Tilbud på buskørsel

 

Prag

Arkiveret under
Den Gyldne Stad, Prag, har i århundreder været en førende europæisk kulturby.
Afrejsedato:
16/10 - 2011
  Antal dage:
6 dage
  Hvad:
  • 65-Ferie

prag_01.jpgGennem sin 1000-årige historie har byen oplevet mange skiftende kulturelle strømninger, der har efterladt en række beundringsværdige bygningsværker. En gåtur i byen er som en tidsrejse fra gotikken til det 21. århundrede. Her mødes fortid og nutid i et sammensurium af stilarter og farver.

--------

Pris pr. person: kr. 5.250,-

Eneværelse: 1.000,-

Afbestillingsforsikring: 215,-

--------

prag_02.jpgPå afrejsen 14/8 bor vi på Design Hotel Elephant****. Hotellet ligger i Prags centrum 500 meter fra Krudttårnet og Prags gågader. Hotellet er bygget for 2 år siden. Alle værelser er moderne og mellem 20 og 25 kvadratmeter. Badeværelserne er rummelige og moderne. Værelserne har tillige aircondition, safety-box, trådløst internet, fladskærms-TV, telefon og mini-bar. Lige ved hotellet er der en stor passage med caféer og restauranter. På afrejsen 16/10 bor vi på Hotel Caruso Park****. Et mindre nyrenoveret hotel i det jødiske kvarter - helt inde i centrum - kun få hundrede meter fra Prags fortryllende net af hyggelige gågader. Kort spadseretur til seværdigheder som Karlsbroen og Rådhuspladsen. Alle værelser har bad, toilet, tv, radio, telefon, internet m.v. Hotellet har en hyggelig lobbybar.

1. dag: Dresden

Under overfarten fra Gedser til Rostock har vi inkluderet morgenmad. Sidst på eftermiddagen ankomst til centraltbeliggende hotel i den gamle kulturby Dresden. Efter middagen inviterer rejselederen på en slentretur i bymidten. Byens pragtbygninger er ført tilbage til tidligere skønhed. Frauenkirche er færdigrestaureret.

2. dag: Prag og sejltur på Moldau

Vi er i Prag ved middagstid, og efter en let frokostbuffet på hotellet lærer vi Prag at kende. Til fods oplever vi stemningen i de snævre gader, på rådhuspladsen, ved krudttårnet og på Wenzelpladsen. Derefter besøges det gamle jødiske kvarter. Om aftenen har vi inkluderet et 2-timers krydstogt på Moldau. Under sejlturen er der buffet og musikalsk underholdning. Lave priser på drikkevarer.

3. dag: Vysehrad og slottet

Vi besøger Vysehrad, der er landets første kongesæde og en virkelig perle. På byens kirkegård ligger mange berømtheder bl.a. komponisterne Dvorak og Smetana. Bussen fortsætter til borgområdet med Hradcani og Prag slot, hvorfra der er en vidunderlig udsigt over Prag. Vi kigger ind i den storslåede St. Vituskatedral med de smukke mosaikker og fortsætter til det gyldne stræde med de små butikker, der læner sig op ad borgmuren. Sidst på eftermiddagen kører bussen retur til hotellet, og resten af dagen er på egen hånd. Vi kan evt. tilbyde billetter til ballet, opera, operette eller Laterna Magica. På rejsens første dag oplyser rejselederen om de forestillinger, der kan vælges imellem. Vi kan ikke garantere billetter til bestemte koncerter på forhånd. Priserne varierer. Rejselederen hjælper med oplysninger.

4. dag: Besøg i Stænderteatret

I dag venter endnu en unik oplevelse. Vi kommer bag scenen i det smukke og nyrestaurerede teater, Stavovské Divadlo. I dette såkaldte Stænderteater dirigerede Mozart urpremieren på sin opera Don Giovanni i 1787. Mens der serveres et glas champagne, spiller musikere en lille koncert af kendte komponister. Om eftermiddagen og aftenen er der god tid til at nyde byens mange muligheder på egen hånd.

5. dag: Ølsmagning på mikrobryggeri


Tjekkerne er med rette berømte for deres øl. Vi skal besøge det lille mikrobryggeri U Medvidku som ligger centralt i gåafstand fra hotellet. Mikrobryggeriets historie kan spores helt tilbage til 1466. Bryggeren fortæller om øllet og brygmetoden, hvorefter vi naturligvis smager på det gode øl. Frokost og eftermiddagen til egen disposition. Der er sikkert meget i Prag, man har lyst til at kigge nærmere på. Tag evt. det lille turisttog fra rådhuspladsen op til borgen. På en time har man mulighed for at opleve de charmerende krogede gader, hvor bussen ikke kan køre. Om aftenen spises middag på en typisk tjekkisk restaurant, der serverer lokal tjekkisk mad. Vi har inkluderet øl og lokal vin ad libitum. Stemningen underbygges af et lille orkester, der underholder hele aftenen.

6. dag: Hjemrejse

Vi kører tidligt om morgenen mod Rostock, hvor vi tager 17-færgen mod Gedser. Aftensmad ombord.



For nærmere information og bestilling ring: 48 13 15 22