Mors dags rejse til ærø

10. – 12. MAJ 2020 

Dag 1

Efter endt opsamling går rejsen til Langeskov Planteskole på Fyn, EN BLOMSTRENDE OASE MIDT I DANMARK og, hvor en herlig brunch venter os i ”Den grønne Café”.  Der er tid til at kigge lidt i butikken – som uden tvivl bugner af flotte buketter, planter og brugskunst i anledning af Mors dag. Herfra går det til Svendborg og færgen til Ærø. Vi kører direkte til indkvartering og Ærø-pandekage med kaffe på Ærø Hotel i Marstal. Tid på egen hånd til en gå tur eller måske en svømmetur i hotellets pool inden aftensmad på hotellet.

Dag 2

Morgenmad på hotellet. Vores lokale guide er klar til at tage os med på oplevelser og fortælle om øen og dens lokale historier – bl.a. skal vi se og høre om Marstal havn og den maritime historie. En herlig køretur med besøg i de naturskønne Voderup Klinter, et besøg i Bregninge Kirke, og et stop ved Skjoldnæs Fyr inden vi holder frokostpause i Søby. Efter frokost gør vi et ophold ved Gårdbutikken ”Uldgården”, inden vi kommer til Ærøskøbing. Vores guide viser os rundt på en lille byvandring i Danmarks bedst bevarede købstad.  Vi slutter dagen af med rundvisning og smagsprøver på Rise Bryggeri og vi skal da også lige høre historien om vel nok Danmarks eneste cigarplantage og cigarruller.

Dag 3

Morgenmad på hotel og bussen pakkes. Vi kører til Ærøskøbing og gør et par timers ophold, hvor du på egen hånd kan besøge Ærø Bymuseum og Flaske Peters samling eller blot gå en tur i den skønne købstad og nyde de smukke gamle huse. Måske et stykke ”Sol over Ærø” fra Ærøskøbing Røgeri på havnen kan friste inden vi igen skal med færgen. Kl. 13:35 sejler vi tilbage igennem Det Sydfynske Øhav til Fyn. Under sejlturen nyder vi eftermiddagskaffen med kage.  Fra Svendborg går rejsen direkte hjem til Nordsjælland.

KØREPLAN

06:15 Stæremosen 18:45
06:25 Gilleleje St. 18:35
06:45 Græsted syd 18:15
07:30 Helsinge 18:00
08:00 Hillerød St. 17:30
08:30 Roskilde 17:00

Mødetid: 10 min. før afgang Hjemkomst er ca. tider

(Tiderne er vejledende. Afgangssted og -tid vil fremgå af din billet)

Inkl. i pris:

kr 2995,- PRIS pr. person
  • Kørsel i moderne turistbus
  • Ophold på Ærø og rundtur med lokalguide
  • 1 x Brunch i ”Den grønne Café” på Langeskov Planteskole
  • 1 x Ærø pandekage med kaffe på Hotel
  • 2 x nætter i delt dobbeltværelse på Ærø Hotel i Marstal m/ morgenbuffet
  • 2 x 2 retters menu/buffet på hotel
  • 1 x Frokost inkl. 1 genstand på 2. dagen
  • 1 x Ærø Bryghus, rundvisning og smagsprøve
  • 1 x Lokalt besøg på Uldgården
  • 1 x Eftermiddags kaffe / kage på færgen
  • Færge Svendborg - Ærøskøbing t/r og Storebæltsbroen t/r
Shopping Basket